Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er en af de hyppigste årsager til synstab blandt ældre i den vestlige verden. Sygdommen rammer den centrale del af nethinden – makula – og kan føre til nedsat læsesyn, vanskeligheder med at genkende ansigter og i svære tilfælde blindhed i det centrale synsfelt. Mens alder og livsstil længe har været kendte risikofaktorer, viser forskning, at også køn og etnicitet spiller en rolle for, hvem der udvikler sygdommen, og hvordan den forløber.

Hvad er aldersrelateret makuladegeneration?

AMD opstår, når cellerne i makula gradvist nedbrydes. Der findes to hovedformer: den tørre form, som udvikler sig langsomt og udgør størstedelen af tilfældene, og den våde form, som kan føre til hurtigt synstab på grund af unormal dannelse af blodkar under nethinden. Symptomerne begynder ofte med sløret syn, bølgede linjer eller mørke pletter i synsfeltet. Tidlig opdagelse er afgørende, da behandling kan bremse udviklingen – især ved den våde form.

Køn: Kvinder rammes oftere – men hvorfor?

Flere store befolkningsundersøgelser har vist, at kvinder har en lidt højere risiko for at udvikle AMD end mænd. En del af forklaringen kan være, at kvinder i gennemsnit lever længere, og at sygdommen i høj grad er aldersbetinget. Men biologiske og hormonelle faktorer kan også spille ind.

Efter overgangsalderen falder niveauet af østrogen, som menes at have en beskyttende effekt på blodkar og nethindens celler. Nogle studier har antydet, at dette fald kan øge sårbarheden over for de processer, der fører til AMD. Derudover viser forskning, at kvinder oftere oplever den tørre form af sygdommen, mens mænd i lidt højere grad udvikler den våde form – en forskel, der stadig undersøges nærmere.

Etnicitet: Store forskelle i forekomst og sygdomsbillede

Etnicitet har vist sig at være en markant faktor i risikoen for AMD.

• Personer af europæisk afstamning har generelt den højeste forekomst, især af den våde form.
• Asiatiske befolkninger har en lavere samlet forekomst, men en relativt høj andel af den våde form, som ofte udvikler sig tidligere.
• Personer af afrikansk afstamning har den laveste risiko, hvilket delvist tilskrives forskelle i pigmentering og genetiske variationer, der beskytter nethinden.
• Latino- og mellemøstlige befolkninger ligger typisk midt imellem, men data varierer afhængigt af region og livsstil.

Disse forskelle skyldes sandsynligvis en kombination af genetiske faktorer, miljøpåvirkninger og livsstil. For eksempel kan variationer i gener, der styrer inflammation og fedtstofskifte i øjet, forklare, hvorfor nogle grupper er mere udsatte end andre.

Genetik og livsstil – et samspil

Selvom køn og etnicitet kan påvirke risikoen, er de sjældent afgørende alene. Faktorer som rygning, kost, blodtryk og solpåvirkning spiller en stor rolle på tværs af befolkningsgrupper. Rygning er den mest veldokumenterede risikofaktor ud over alder – den fordobler risikoen for AMD og fremskynder sygdommens udvikling. En kost rig på grøntsager, fisk og antioxidanter kan derimod have en beskyttende effekt, uanset genetisk baggrund.

Hvad betyder forskningen for forebyggelse og behandling?

At kende forskellene mellem køn og etniske grupper kan hjælpe sundhedsvæsenet med at målrette forebyggelse og screening. For eksempel kan kvinder over 60 år med familiær disposition have gavn af regelmæssige øjenundersøgelser, mens personer med europæisk baggrund kan have særlig nytte af tidlig opsporing. Samtidig arbejder forskere på at udvikle personligt tilpassede behandlinger, hvor genetiske og biologiske faktorer indgår i vurderingen af, hvilken behandling der virker bedst.

Læs også:

Digitale hjælpemidler ved grå stær – sådan letter de læsning og navigation

Syn

Grå stær kan gøre det vanskeligt at læse, orientere sig og bevare selvstændigheden i hverdagen. I denne artikel får du et overblik over digitale hjælpemidler, der kan støtte synet, lette læsningen og gøre navigationen tryggere – både før og efter en operation.

Skærmindstillinger for børn – sådan beskytter du de unge øjne

Syn

Skærmtid er en naturlig del af børns liv, men de mange timer foran tablets og computere kan belaste synet. Få praktiske råd til, hvordan du med enkle justeringer af skærmindstillinger og gode vaner kan beskytte de unge øjne mod træthed og ubehag.

Tørre øjne og nattesøvn – forstå forbindelsen og find lindring

Syn

Tørre øjne kan gøre både dagen og natten ubehagelig, men årsagen kan ofte findes i din søvnkvalitet. Læs om sammenhængen mellem nattesøvn og øjensundhed, og få praktiske råd til, hvordan du kan lindre symptomerne og forbedre din søvn.

Briller eller kontaktlinser? Sådan vælger du det bedste for dine øjnes sundhed

Syn

Overvejer du, om du skal vælge briller eller kontaktlinser? I denne guide får du hjælp til at forstå forskellene, fordele og ulemper ved begge løsninger, så du kan træffe det bedste valg for din synskomfort og øjensundhed.

Et mere nuanceret billede af øjensundhed

AMD er ikke en sygdom, der rammer alle ens. Køn og etnicitet er med til at tegne et mere nuanceret billede af, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvem der er mest udsat. Ved at kombinere viden om biologi, livsstil og sociale faktorer kan vi blive bedre til at forebygge synstab og sikre, at flere bevarer et godt syn langt op i alderen.